Spring til indhold

Om Konceptet

Hvorfor Quiz For Liv?

Hej alle quiz-glade mennesker!

Jeg hedder Jens Vestergaard og står bag Quiz For Liv. Jeg har altid haft en stor passion for quizzer og har blandt andet deltaget i flere af de store danske quizprogrammer.

Men Quiz For Liv handler om mere end bare spørgsmål og svar.

Jeg ledte længe efter en quiz, hvor der var lidt mere på spil end bare æren ved at vinde eller selve underholdningen. Derfor skabte jeg Quiz For Liv – et koncept, hvor underholdning, konkurrence, præmier og det at give videre hænger sammen.

Konceptet

Som medlem får du adgang til nye quizzer hver dag, hvor du kan dyste mod dig selv og andre quizglade mennesker.

Du kan vælge mellem medlemskab til Almen Quiz eller Fodbold Quiz, eller vælge All-Inclusive, hvis du vil have adgang til begge.

Quiz For Liv er samtidig bygget op omkring idéen om, at en del af det, vi får ind, skal gives videre til velgørenhed.

Hver måned udvælges der kandidater til månedens donation, og de betalende medlemmer har mulighed for at stemme om, hvilken organisation der skal modtage donationen.

Når donationen er gennemført, offentliggøres dokumentation, så du kan se, hvor pengene er endt.

Sådan fungerer quizzerne

Der kommer en ny quiz hver dag med 10 multiple choice-spørgsmål.

Du kan quizze i enten almen viden eller fodbold, afhængigt af dit medlemskab.

Jo flere spørgsmål du svarer rigtigt på, desto bedre står du i konkurrencen.

Svarer du alle 10 spørgsmål rigtigt i én quiz, kommer du i Hall of Fame og får 1 point til årets Hall of Fame-rangliste.

Der er også mulighed for at vinde ugens præmier. Den deltager eller de deltagere, der har flest rigtige i en quiz i løbet af ugen, får lodder til puljen til ugens hovedpræmie.

Derudover deltager betalende medlemmer automatisk i de ugentlige lodtrækninger, når de deltager i Dagens Quiz.

Dyst, vind og giv videre

Det er hele idéen bag Quiz For Liv:

DYST
Test din viden, udfordre dig selv og kæmp med på ranglisten.

VIND
Der er præmier og lodtrækninger for de medlemmer, der deltager og klarer sig godt.

GIV VIDERE
En del af Quiz For Livs indtægter går til velgørenhed (20% af medlemsprisen), og medlemmerne er med til at bestemme, hvor månedens donation skal gå hen.

På den måde bliver quizzen til mere end bare en quiz.